Vreden er en mur for de sårede følelser

Jeg møder rigtig mange af jer skønne mennesker, der følger med her på siden, ude i virkeligheden. Nogle af jer er forældre, nogle er kollegaer, nogle venner, nogle der tager kontakt, fordi I ved hvem jeg er, og alle fortæller I mig, at I læser med, og virkelig godt kan bruge det til noget. Af hjertet tak for jeres respons. Også til jer, som kommenterer og liker her på siden.

Nogle gange bliver jeg også stillet spørgsmålet, hvorfor laver du de små film ”må jeg være med” når der i forvejen er så meget om mobning. Ja det er der, og der findes virkelig gode ting til det. Men mit budskab er faktisk ikke mobning, det er meget tættere på, for det handler om os alle sammen, store som små, om hvad vi kommer til at gøre, hvis vores hjerne tager over. Og det gør den i situationer, hvor vi ikke er klar over, at vi for eksempel pludselig havner i krybdyrshjernen, og kommer til at reagerer, ikke altid hensigtmæssigt, fordi den del af hjernen ikke altid er bevidst for os, og endnu mindre bevidst for børn, og vi kan reagere med flugt, at stivne, eller med kamp, som kan være at slå, fysisk eller med ord. Det sker for alle, også voksne.

Bagefter at vi er havnet i krybdyrshjernen, vil vi ofte mærke en følelse af vrede. Vreden er bare en mur for de sårede følelser. Og kommer vi ikke ud af vreden, vil vi komme til at være dømmende over for dem, som gjorde noget, som gjorde os vrede. Nogle gange er det med rette, men andre gange er det tolkninger af andres adfærd, ud fra vores eget ståsted. Og kommer vi ikke ud af vreden, og hen til det sted, hvor vi kan mærke og føle empati, så vil det være med til at konfliktoptrappe. Og det er lige her, at mange børn havner, fordi de kun er ved at lære alle de svære ting og følelser. Og det kan ofte medføre den følelse, at der skal ske retfærdighed, mere end der skal konfliktløses.

Jeg har spurgt mange børn gennem årene, også da jeg sad på børnetelefonen, hvad vil du gerne have de voksne gør, for mange har sagt til mig, at de voksne aldrig gør noget. Og svaret har hver gang været, at skælde ud, eller som den sidste jeg fik, at råbe den anden i hovedet, for så vil den anden jo nok forstå, at man har gjort noget forkert.

Ja, jeg ved godt hvad jeg tænker. Hvad tænker du?

 

Ps; husk at du kan følge med på Facebook 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.06 | 14:39

jeg synes solo taksonomi er en være pose nøder

...
05.03 | 13:38

Spændende - jeg kigger med på din side - og håber du vil kigge på min side på http://storybox.dk/godnathistorier/

...
05.03 | 13:36

Jeg har kigget på dine videoer - spændende - jeg forsøger selv med formen - og savner udfordring og netværk. Lad os følge hinanden og kommenter tak https://www.youtube.com/channel/UCt2_HFNtdb_X_xBld5M4cWw?view_as=subscriber

...
07.02 | 16:33

Fantastiske!

------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
Du kan lide denne side