fredags tanker om at inviterer.

En meget vigtig kompetence, i min optik, det er at turde inviterer andre til leg, snak, eller andet, og ikke være bange for en afvisning.

Lad mig komme med en forhistorie. Jeg prøvede engang som barn, at være en af tre børn, der ikke blev inviteret med til en klassefest. Kan du høre det? Klassefest, som nogle forældre i min skoleklasse holdt, men vi var tre, der som sagt ikke var inviteret med.
Hvorfor vi ikke var inviteret med, fik vi jo aldrig at vide. Det kan være vi lugtede, ikke var så gode til at kommunikerer, ikke rigtig havde en relationskompetence, ja jeg ved det ærligt ikke. Og jeg har igennem årene undret mig meget over, at nogle forældre tillod dette.

Men det er nu ikke så meget det, mit skriv skal handle om.
Jeg var selv sagt mega ked af det. Lå under min dyne hele den fredag, jeg vidste de andre holdt fest. Jeg var flov over at være en man ikke inviterede med, og ville ikke, at andre skulle se hvordan jeg havde det.

Men nu har jeg altid været en der gik til kamp, hvis min amygdala i hjernen blev angrebet, og det gjorde den her, med denne voldsomme afvisning. Min kamp har så aldrig været at slå, eller gøre nogen ondt, selv om man vel ikke kan fortænke den følelse.
Nej istedet fik jeg den ide at spørge min mor, om jeg måtte inviterer til klassefest. Det var nervepirrende at aflevere invitationer, fordi jeg stadig var vældig angst for at blive afvist.

Det blev en god og sjov klassefest. Og jeg havde nu inviteret mig selv ind i varmen, uden at skulle spørge; må jeg være med?"

Men noget jeg lærte her, og som jeg lærte fordi jeg i en alder af 11 år pludselig kunne se det, var, at man har altid en styrke i at være den, der inviterer. For alle mennesker vil gerne inviteres, for det er en indikation på, at man er med, at man er accepteret, at man er en af dem.

Så det har jeg taget med mig i livet. Men det har også fået mig til at se, at der findes to kategorier af mennesker, lidt groft sat op, der er dem som inviterer, og så er der dem, der sidder og venter på at blive inviteret.

Så jeg tænker, at man kan give sig selv status ved at være den som inviterer, det behøver ikke at være til fest, det kan også bare være; går du ikke med? Vil du lege hinkeleg? Skal vi ikke gå i skoven? 
Det kan også være at inviterer til snak.

Som lærer og underviser prøver jeg også at puffe børn til at være initiativtager. Men nogle børn har rigtig svært ved det. Det kan være de er generte, eller rent ud sagt er bange for en afvisning. Men hvis man bare inviterer til aktiviteten, er det jo aldrig en afvisning af barnet, af en selv, men bare af forslaget, og når man kan tage udgangspunkt i det, bliver det også lettere at rumme afvisningen.

Måske vil man opleve en, eller flere afvisninger, hvis man aldrig har gjort det før, men det er bare at blive ved. Og der tænker jeg, at det er vi voksnes opgave at blive ved med at opmuntre til det.
Nå langt skriv, som bare kommer sig af nogle tanker jeg går og gør mig for tiden. Håber du kan bruge det til noget.
Husk, det er rigtig dejligt med respons, både når du er enig, eller ikke, eller bare giver et like, som fortæller at du har læst det skrevne, og at du sætter pris på det.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.06 | 14:39

jeg synes solo taksonomi er en være pose nøder

...
05.03 | 13:38

Spændende - jeg kigger med på din side - og håber du vil kigge på min side på http://storybox.dk/godnathistorier/

...
05.03 | 13:36

Jeg har kigget på dine videoer - spændende - jeg forsøger selv med formen - og savner udfordring og netværk. Lad os følge hinanden og kommenter tak https://www.youtube.com/channel/UCt2_HFNtdb_X_xBld5M4cWw?view_as=subscriber

...
07.02 | 16:33

Fantastiske!

------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
Du kan lide denne side