Hvordan er det gået i skolen idag?
Mange gange i mit lærerliv er jeg stødt på forældre, der fortæller mig, at det er lidt svært at få noget viden omkring, hvordan er det gået i skolen i dag? Og til det får man ofte bare svaret; fint?
En løsning, som de fleste syntes ligger lige for, er, kunne lærerne så ikke bare skrive noget mere hjem omkring det hele. Det har vi ikke altid tid til. Så det kommer ikke til at handle om, at læren kunne gøre noget mere.
 
Nej i stedet vil jeg fortælle dig, hvorfor du får et svar som; fint, og hvad du kan gøre for at lokke mere viden ud af dit barn.
 
Spørgsmålet; hvordan er det gået i skolen i dag?, er et alt for åbent spørgsmål. Så ved et sådan spørgsmål kommer der ikke nogle konkrete billeder frem i hjernen, det vil højst sandsynligt bare være en masse hvid støj, fordi der ikke er noget konkret at forholde sig til.
 
Men da vores hjerner også er der, hvor vores følelser går ud fra, og følelser er noget der fylder meget i børn, så skal du ind og spørge til dem. Og måden du gør det på er ved at spørge;
- hvad har været sjovest i skoen idag
- nævn tre ting som var sjovt i skolen i dag
- nævn en god oplevelse du havde med dine venner
hvad lavede I da I havde matematik, dansk, eller det fag du gerne vil vide noget om
 
Så kunne du selvfølgelig også spørge til, om der var noget der var svært. Men hvis du spørger mig, så ville jeg ikke spørge om det. Fordi, der er mange ting og følelser der kan være svære, når man er et barn, og ens hjerne ikke er fuldt udviklet, og man derfor nemt kommer til at være i sine følelsers vold. Og de svære følelser kan godt komme til at fylde meget. Så meget at de helt visker de gode ting ud, og man så kommer til at gå rundt med en evig følelse af, at der er ikke noget godt ved skolen.
 
Mange af de svære ting bliver børnene hjulpet med henne i skolen. Og mange af de svære følelser som opstår, opstår jo nogle gange fordi børn misforstår hinandens intentioner. Deres hjerner er under udvikling, og det betyder, at man ikke altid er 100% kompetent til at læse andre mennesker.
 
Og så er jeg sikker på, hvis der er nogle ting som har været rigtig svære, så vil læren kontakte dig. Men ikke for de små ting.
Og fortæller dit barn dig om episoder i skolen, så spørg altid til, om der var nogen der hjalp, og om selve situationen, så I kan få en god snak om det skete, så det ikke ender med, at man gerne vil stille et skyldspørgsmål, og have en slags retsag.
 
For husk, de fleste børn der slår, de er blevet vrede over noget, en anden har gjort eller sagt.
 
Så, hjælp dit barn med at holde et positivt fokus på skolen, ved at stille konkrete spørgsmål, der vil vække positive følelser, er mit råd.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.06 | 14:39

jeg synes solo taksonomi er en være pose nøder

...
05.03 | 13:38

Spændende - jeg kigger med på din side - og håber du vil kigge på min side på http://storybox.dk/godnathistorier/

...
05.03 | 13:36

Jeg har kigget på dine videoer - spændende - jeg forsøger selv med formen - og savner udfordring og netværk. Lad os følge hinanden og kommenter tak https://www.youtube.com/channel/UCt2_HFNtdb_X_xBld5M4cWw?view_as=subscriber

...
07.02 | 16:33

Fantastiske!

------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
Du kan lide denne side