VIDSTE DU:
- at Ole Rømer, som er dansk, fandt ud af at lyset har en hastighed? Og han beregnede den næsten til det som vi ved i dag, uden regnemaskine eller computer.
- at Lene Hau, som er dansker, kunne sænke lysetshastighed fra 300.000km/sek helt ned til 17m/sek

- at Niels Bohr, som er dansk, fandt ud af at atommodellen, som Demokrit for 2000 år siden kom med en ide til, er sand, og han vidste ikke rigtig hvad han skulle bruge den viden til. Det var der heldigvis andre der gjorde. Ellers havde atombomben ikke været opfundet, en lidt kedelig ting, men du havde heller ikke siddet med din mobil, pc og en masse andre ting, du i dag tager for givet.

- at Ellehammer opfandt flyvemaskinen, som er dansk. Det gjorde brødrene Writh også, men Ellehammer forbdrede den, læs selv  https://da.wikipedia.org/wiki/Flyvemaskine

- at Thycho Brahes mange observationer er årsag til at Kepler kunne bevise, at solen var vores planets systems centrum
- at Tycho Brahe, som i øvrigt er dansk, opfandt en masse måleredskaber, fordi der ingen var, når han skulle finde ud af, hvor på himlen stjerner og planeter befandt sig, så han kunne se hvor de flyttede sig hen. Sekstanten, uden kikkert var den første, og hans opfindelse. Senere da kikkerten blev opfundet, blev sekstanten optimeret.




- at Bakken er verdens første og ældste forlystelsespark
- at strøget er verdens første gågade

Tror du, det var deres lærer, der sagde at det var lektier? Eller tror du, at de opfandt disse ting, fordi de havde lært en masse, og undret sig en masse, set en masse, og pludselig fik en ide?
_______________________________________________________


Spørgsmål til professoren er spørgsmål som eleverne stiller, og som jeg syntes er geniale.

FINDES DER TO OG EN KANTER?

Dette spørgsmål støder jeg på, næsten hver gang jeg starter med geometri i 4 klasse. Der er altid en eller to som spørger om dette. I matematisk forstand gør der ikke. men denne forklaring godtager eleverne nu sjældent, og så går de igen med at udtænke, hvordan en tokant ser ud, og de ender næsten altid med at mene at en halv cirkel opfylder kravet.

En enkant ender altid som en dråbe tegning, og jeg kan virkelig godt forstå det ræsonnement




HVAD ER EN LINJE, OG HVORNÅR ER NOGET EN BREDDE?
Så her et spørgsmål fra en elev i 4. Klasse, en dag hvor vi diskuterer Euklids definition på en linje. 
Definitionen er: En linje er en længde uden bredde. 

Eleverne var ikke enige, da de syntes at en meget bred linje også må indeholde en bredde. Men så er det, at en af eleverne spørger, hvad er så definitionen på en brede, og jeg var svar skyldig. Men jeg sendte spørgsmålet videre til Københavns universitet, for de måtte vide det.

Her brev, spørgsmål og svar:
Subject: Hvornår kan vi tale om en brede
To: " spoerg@math.ku.dk " < spoerg@math.ku.dk
---------- Forwarded message ----------
Date: 2013/9/2
Hej math ku

I 4. Klasse har vi lige haft en debat over Euklids definition på en linje,
nemlig at det er en længde uden brede.

Og her spørger en af eleverne:
Hvor bredt skal skal noget være, for at vi kan tale om en brede?

Genialt spørgsmål, jeg ikke rigtig kender svaret på, så håber at I kan
hjælpe.

Hilsen Maybritt Laisbo Hellerup skole
Kære Maybritt.
Det er ganske rigtigt et godt spørgsmål. Det korte svar er at en linje
slet ingen bredde har. Hvis den har en nok så lille bredde er det ikke en
linje.
Men det betyder naturligvis at vi i virkeligheden ikke kan tegne en ret
linje, for uanset hvor tynd vi gør den har den jo en tykkelse. Og så
kommer vi jo i problemer med Euklids første postulat der siger at vi kan
tegne en ret linje mellem to punkter.
Det er altså tydeligt at der er andet på spil her end fysiske tegnede
linjer. Det Euklids geometri handler om er nærmere abstraktioner. Vi
forestiller os at linjerne ikke har en bredde, og det er disse abstrakte
linjer geometrien handler om. Det er som en leg, med regler, som vi leger
holder stik, selv om de ikke helt gør det i virkeligheden. Når to linjer
skærer hinanden skal vi forestille os at det sker i et punkt ikke i en
lille firkant. Euklids geometri er derfor en ret god model for hvordan
almindeligt tegnede linjer opfører sig, men ikke eksakt. Eller omvendt, de
tegnede linjer på tavlen er ikke eksakte rette linjer i Euklids forstand.
Men jo tyndere vi gør dem jo bedre tilnærmer de Euklidiske rette linjer.
Ovenstående er et svar på skoleniveau. På lidt højere niveau kan man sige
at Euklids definitioner er uklare fordi han ikke definerer hvad for
eksempel længde og brede er. Men man kan naturligvis aldrig definere noget
uden at bruge nogle andre ord. Derfor må man i matematik begynde med
begreber som ikke defineres yderligere . De defineres kun inddrekte ved at
de skal opfylde de postulater eller aksiomer, som man antager i teorien,
som for eksempel at der gennem to punkter gåe en ret linje. Dermed bliver
spørgsmålet om hvad en ret linje er meningsløst. En ret linje re bare
noget som sammen med andre objekter i teorien opfylder aksiomerne. Det er
Hilberts synspunkt fra 1900, men det er nok for vildt for elever i 4.
klasse.
Bedste hilsner Jesper Lützen


 
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
det er jo nemt at forstå ;)





Der er endnu ingen billeder i fotoalbummet.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.03 | 13:38

Spændende - jeg kigger med på din side - og håber du vil kigge på min side på http://storybox.dk/godnathistorier/

...
05.03 | 13:36

Jeg har kigget på dine videoer - spændende - jeg forsøger selv med formen - og savner udfordring og netværk. Lad os følge hinanden og kommenter tak https://www.youtube.com/channel/UCt2_HFNtdb_X_xBld5M4cWw?view_as=subscriber

...
07.02 | 16:33

Fantastiske!

------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
03.02 | 12:06

Den ser spændene ud

...
Du kan lide denne side